Forsoning er forsoning mellem Gud og menneskeheden. Det er den proces, hvorved det brudte forhold genoprettes. I kristen teologi opnås forsoning gennem Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Hans offer betaler straffen for synd. Det tilfredsstiller guddommelig retfærdighed. Det gør tilgivelse mulig.

Teorier om forsoning varierer. Løseløsningsteorien siger, at Kristi død var en løsesum betalt til Satan. Tilfredsstillelsesteorien siger, at den tilfredsstillede Guds ære. Strafferstatningsteorien siger, at Kristus tog straffen for menneskelig synd. Teorien om moralsk indflydelse siger, at Kristi død demonstrerer Guds kærlighed og inspirerer til omvendelse. Hver teori understreger et forskelligt aspekt. Hver teori har bibelsk støtte. Ingen enkelt teori indfanger hele mysteriet.

Forsoning i skriften

• Tredje Mosebog: dyreofre for synd.
• Esajas 53: Den lidende tjener bærer vore synder.
• Romerne 3: retfærdiggjort ved hans nåde som en gave.
• Hebræerne 9: Kristus er mellemmand for en ny pagt.
• 1 Johannes 2: Han er sonofferet for vore synder.

Forsoning er centralt i kristen tro. Det forklarer, hvorfor korset betyder noget. Det forklarer, hvordan frelse fungerer. Det er et mysterium. Teologer har debatteret det i århundreder. Debatten fortsætter. Men kernen er klar. Menneskeheden syndede. Gud handlede. Kristus døde. Forholdet er genoprettet. Det er den gode nyhed. Det er evangeliet. Forsoning er ikke bare en læresætning. Det er en oplevelse. Det er byrden af ​​skyld, der er løftet. Det er tilgivelsens fred. Det er glæden ved forsoning. Det er hjertet i den kristne historie. Uden forsoning er historien ufuldstændig. Med den er historien frelse.