Konfucianisme er et kinesisk etisk og filosofisk system baseret på Konfucius' lære. Konfucius levede fra 551 til 479 f.Kr. Han var lærer, filosof og embedsmand. Han hævdede ikke at være profet. Han underviste ikke i Gud. Han underviste i, hvordan man skal leve. Han underviste i dyd, familie og samfund. Hans lære formede kinesisk kultur i over to tusind år.

Konfucianismen lægger vægt på relationer. De fem forhold er hersker og undersåt, far og søn, mand og kone, ældre bror og yngre bror, og ven og ven. Hvert forhold har pligter. Den overordnede skal være velvillig. Den underordnede skal være loyal. Målet er social harmoni. Midlet er ritual og dyd. Den dydige person er junzi, gentlemannen. Junzi praktiserer ren, velvilje. Li, rituel anstændighed. Xiao, filial fromhed. Disse er konfucianismens søjler.

Konfucianske dyder

• Ren: velvilje, menneskelighed.
• Li: ritual, anstændighed, etikette.
• Xiao: sønlig fromhed, respekt for forældre.
• Yi: retfærdighed, retfærdighed.
• Zhong: loyalitet.
• Shu: gensidighed, den gyldne regel.

Konfucianisme er ikke en religion i vestlig forstand. Den har ingen guder. Den har intet efterliv. Den har ingen skrifter. Den har Analysen, Konfucius' ordsprog. Den har klassikerne. Den har ritualer. Den har templer. Men dens fokus er dette liv. Hvordan man lever godt. Hvordan man regerer godt. Hvordan man er et godt menneske. Konfucianisme er en humanisme. Den stoler på menneskelig indsats. Den stoler på uddannelse. Den stoler på ritualer. Den stoler på familien. Den formede Kina. Den formede Korea. Den formede Japan. Den formede Vietnam. Den er stadig indflydelsesrig. Det er en ordensfilosofi. Det er en harmonifilosofi. Det er en dydsfilosofi. Det er konfucianisme.