Bhakti er hengiven kærlighed og overgivelse til en personlig gud. Det er en af ​​vejene til befrielse i hinduismen. Det er kærlighedens vej. Den hengivne elsker Gud af hele sit hjerte. De overgiver deres vilje. De ofrer deres handlinger. De messer. De synger. De danser. De tjener. Bhakti er ikke intellektuel. Den er følelsesladet. Den er relationel. Det er elskeren og den elskede.

Bhakti-bevægelsen begyndte i Sydindien. Den spredte sig over subkontinentet. Den lagde vægt på personlig hengivenhed frem for ritualer og kaste. Den frembragte store digtere og helgener. Mirabai sang for Krishna. Tulsidas skrev Ramcharitmanas. Chaitanya Mahaprabhu spredte tilbedelsen af ​​Krishna. Bevægelsen demokratiserede religion. Den åbnede vejen for kvinder og lavere kaster. Den understregede Guds navn. Den understregede kærlighed.

Former for Bhakti

• Shravana: at høre om Gud.
• Kirtana: at synge lovsange.
• Smarana: at huske Gud.
• Padasevana: at tjene Guds fødder.
• Archana: at tilbyde tilbedelse.
• Vandana: bøn.
• Dasya: at tjene som tjener.
• Sakhya: venskab med Gud.
• Atmanivedana: fuldstændig overgivelse.

Bhakti er hjertets vej. Den er tilgængelig for alle. Den kræver ikke læring. Den kræver ikke rigdom. Den kræver kærlighed. Den hengivne synger navnet. Navnet bliver sødt. Hjertet smelter. Tårer flyder. Den hengivne fortabte sig selv i Gud. Det er målet. Forening med den elskede. Sjælen smelter sammen med det guddommelige. Det er den højeste lyksalighed. Det er den højeste kærlighed. Bhakti er ikke bare en praksis. Det er et forhold. Det er en romance. Det er sjælens længsel efter Gud. Og Guds længsel efter sjælen. Det er mysteriet. Det er glæden. Det er Bhakti.