Logik er studiet af gyldig ræsonnement. Den spørger, hvad der følger af hvad. Et gyldigt argument er et, hvor konklusionen skal være sand, hvis præmisserne er sande. Logik giver værktøjerne til at skelne gode argumenter fra dårlige. Aristoteles systematiserede logik med syllogismen. Middelalderlige logikere forfinede den. Frege og Russell udviklede moderne symbolsk logik, som bruger formelle sprog til at repræsentere argumenter og inferensregler til at udlede konklusioner. Logik bruges i matematik, datalogi, lingvistik og filosofi.

Logik er ikke det samme som psykologi. Det studerer normative principper, ikke hvordan folk rent faktisk tænker. Folk ræsonnerer ofte ulogisk, men det ændrer ikke på, hvad validitet kræver. Logik er heller ikke det samme som retorik. Retorik sigter mod at overbevise. Logik sigter mod at bevise. De to kan overlappe hinanden, men de er forskellige. Logik har mange grene: propositionslogik, prædikatlogik, modallogik, temporallogik og mangeværdilogik, blandt andre. Hver gren har sine egne symboler, regler og semantik. Logik er en formel videnskab, ligesom geometri, og den har anvendelser inden for ethvert felt, der kræver præcis ræsonnement.

Typer af logik

• Propositionel. Beskæftiger sig med hele propositioner og konjunktioner.
• Prædikat. Beskæftiger sig med objekter, egenskaber og kvantifikatorer.
• Modal. Omhandler mulighed og nødvendighed.
• Uformel. Beskæftiger sig med ræsonnement i naturligt sprog.

Logik er ikke en viden om verden. Det er en viden om, hvad der følger af hvad.