I korsangsarbejde sidder altlinjen under sopranen og over tenoren. Selve stemmen er i det lavere kvindelige register, selvom nogle mandlige kontratenorer også synger i dette register. Tonen beskrives ofte som rig og varm snarere end strålende.

Altstemmer bærer ofte harmonien og fylder midten af ​​teksturen, mens sopranen tager melodien. I opera og kunstsang overlapper udtrykket mezzosopran nogle gange med alt, men korbetegnelsen forbliver standard. Komponister skriver for altstemmen med omhu og undgår ekstremer, der belaster de lavere toner eller presser for højt.

Mange voksenkor har flere sopraner end alter, så sektionen værdsættes for balance. Solorepertoiret for alt omfatter værker af Bach, Händel og senere komponister, der værdsatte dens karakteristiske farve.

• Lavere kvindelig sangstemme
• Ligger mellem sopran og tenor
• Bærer ofte harmoniske indre linjer
• Varm, fyldig klangfarve