Sprog lokaliserer begivenheder i forhold til taleøjeblikket. Tidsformen er en grammatisk kategori, der placerer en situation i tid – typisk fortid, nutid eller fremtid – gennem verbernes morfologi eller hjælpesystemer.

Absolut tid forankrer direkte til taletid; relativ tid forankrer til en anden begivenhed. Mange sprog kombinerer tid med aspekt i enkeltformer. Nogle markerer kun en datid/ikke-datid opdeling; andre markerer flere grader af fjernhed.

Tidsfejl er almindelige i skrivning på andre sprog, når systemerne er forskellige. Narrativ og rapporteret tale skaber komplekse tidskiftemønstre. Deskriptive grammatikker illustrerer tider med tidslinjer og autentiske teksteksempler.

• Grammatisk placering af begivenheder i tid
• Almindeligt fortid, nutid og fremtid
• Udtrykt ved morfologi eller hjælpestoffer
• Interagerer tæt med aspektet