Klipper og sedimenter indeholder åbne rum, der kan indeholde væsker. Porøsitet er den andel af bulkvolumen, som disse hulrum optager, udtrykt som en procentdel. Det omfatter mellemrum mellem korn, sprækker og hulrum dannet ved opløsning.

Primær porøsitet opstår under sedimentaflejring eller stenstørkning; sekundær porøsitet udvikles senere gennem sprækning eller forvitring. Velsorterede sandsten kan have porøsiteter på 20-30 procent; krystallinske magmatiske bjergarter har ofte porøsiteter under 1 procent, medmindre de er sprækkede.

Porøsitet bestemmer, hvor meget vand eller kulbrinte en bjergart kan opbevare. Kombineret med permeabilitet styrer det væskestrømmen. Geologer og ingeniører måler porøsitet med laboratorieteknikker på kerner og med geofysiske logs fra borehuller. Komprimering og cementering reducerer gradvist porøsiteten med dybden og tiden.

• Procentdel af hulrum i klippe eller sediment
• Styrer væskelagringskapaciteten
• Kan være primær eller sekundær
• Reduceret ved komprimering og cementering