"Du går ind i et rum. Du ser et brev på bordet. Du åbner det." Det er et andenpersonsperspektiv – fortælleren henvender sig til læseren ved hjælp af "du". Det er sjældent i fiktion, men stærkt, når det bruges godt.

Andenpersonslæsningen trækker læseren ind i historien. Det gør dem til en karakter. Dette kan føles medrivende eller anklagende, afhængigt af tonen. Jay McInerneys Bright Lights, Big City er et berømt eksempel. Det samme gælder Italo Calvinos If on a winter's night a traveler. Teknikken fungerer bedst i korte værker eller interaktiv fiktion. I en roman kan den blive tynd. Den er også almindelig i selvhjælp, kogebøger og reklamer: "Du kan tabe dig hurtigt." I disse sammenhænge er den direkte og overbevisende. I litterær fiktion er det et sats. Når den virker, skaber den en intimitet, som intet andet synspunkt kan matche.

Effekter

• Fordyber læseren
• Skaber intimitet
• Kan føles anklagende
• Svær at opretholde lange opgaver