Opløsning måler, hvor mange detaljer et billede indeholder, normalt tælles i pixels. En skærm på 1920 x 1080 har lidt over to millioner pixels. Et fotografi på 4000 x 3000 har tolv millioner. Flere pixels betyder finere detaljer og større filstørrelser. Udtrykket optræder også i trykte medier, hvor opløsning måles i punkter pr. tomme. En avis udskrives muligvis med 150 dpi. Et glittet magasin skal bruge 300 dpi for at få skarpe fotografier.

Forvirring opstår, fordi skærm og print bruger forskellige enheder. Et webbillede med 72 pixels pr. tomme ser fint ud på en skærm. Send den samme fil til en printer, og den vil se blød ud. Tommelfingerreglen for print er 300 dpi i den endelige størrelse. For skærme er det pixeldimensionerne, der betyder noget, ikke dpi-tallet, som ofte bare er metadata. Designere, der arbejder på tværs af begge medier, beholder originaler i høj opløsning og eksporterer mindre versioner til internettet.

Praktiske retningslinjer

• Udskrift: 300 dpi ved endelig outputstørrelse.
• Web: Match pixeldimensioner med skærmstørrelse.
• Retina-skærme: eksporter med 2x skarphed.
• Gem originale filer i høj opløsning arkiveret.

Opløsning er ikke kvalitet i sig selv. Et billede i høj opløsning kan stadig være sløret, dårligt belyst eller dårligt komponeret. Men uden nok pixels kan ingen redigering redde det.