DPI måler udskrivningsopløsning. Det står for dots per inch (punkter pr. tomme). En printer, der bruger 300 punkter pr. tomme, producerer finere detaljer end en, der bruger 72. Tallet har betydning for udskriftskvaliteten. For lavt, og billedet ser pixeleret eller hakket ud. For højt, og filstørrelsen vokser uden synlig forbedring. For det meste kommerciel trykning er 300 DPI standarden. Aviser udskrives i lavere opløsning, fordi papiret absorberer blæk. Kunsttryk kan bruge højere opløsninger for at få maksimale detaljer.

DPI forveksles ofte med PPI, pixels per inch (pixels per inch). PPI beskriver pixeltætheden af ​​et digitalt billede. DPI beskriver outputopløsningen på en printer. De er relaterede, men ikke ens. Et billede på 3000 pixels bredt, der er udskrevet i 25 cm bredt, har 300 PPI. Det samme billede, der er udskrevet i 50 cm bredt, har 150 PPI, hvilket kan se blødt ud. Tommelfingerreglen: Til print skal du sigte efter 300 PPI ved den endelige outputstørrelse. For skærme betyder PPI mindre. Skærme har deres egne pixeltætheder. En skærm med høj opløsning pakker flere pixels ind i det samme fysiske rum. Billedet skaleres, så det passer. Opløsning er kun én faktor i kvalitet. Skærpning, komprimering og kildebilledet påvirker alle det endelige resultat. Et billede med lav opløsning kan ikke gøres højopløst ved at øge DPI. Detaljerne er der ikke. Opskalering interpolerer pixels. Det skaber ikke information.

Retningslinjer for løsning

• 300 DPI — standard for kommerciel trykning
• 150 DPI — acceptabelt til stort format set på afstand
• 72 DPI — skærmopløsning, ikke udskrift
• 600+ DPI — kunst- og arkivtryk

DPI handler om output. Printerens prikker bestemmer, hvor skarpt billedet ser ud. Flere prikker, finere detaljer, større filer.