Boltning fastgør strukturelle komponenter ved hjælp af bolte og møtrikker. Det er en af ​​de primære metoder til at forbinde stålelementer. En bolt føres gennem huller i to eller flere plader, og en møtrik strammer den for at klemme pladerne sammen. Forbindelsen overfører belastning gennem friktion, lejring eller spænding, afhængigt af bolttypen og designet. Boltede forbindelser kan samles i felten, inspiceres og om nødvendigt skilles ad. Derfor er de almindelige i stålkonstruktion.

Bolte findes i flere kvaliteter og typer. A325 og A490 er højstyrkekonstruktionsbolte, der anvendes i stålrammer. De spændes til en bestemt spænding, ofte ved hjælp af en momentnøgle eller en møtrik-metode. Ankerbolte indlejres i beton for at holde søjler og udstyr. Øjebolte og U-bolte tjener specialiserede formål. Boltens diameter, længde, gevind og belægning specificeres alle af ingeniøren.

Boltede forbindelser har fordele i forhold til svejsede. De er hurtigere at samle. De kræver ikke certificerede svejsere. De kan inspiceres visuelt. De kan håndtere mindre forskydninger gennem overdimensionerede eller slidsede huller. Men de kan løsne sig under vibrationer, så de kan have brug for låseskiver eller gevindsikringsmiddel. Og de kan svigte ved forskydning eller spænding, hvis de er for små. Forbindelsen er kun så stærk som dens svageste komponent, og det er ofte bolten, der er den.