Et Steadicam er et stabiliseringsværktøj, der muliggør jævn håndholdt kamerabevægelse. Det blev opfundet af Garrett Brown i 1975 og vandt en Oscar. Vognen bruger et system af fjedre, gimbals og modvægte til at isolere kameraet fra operatørens krop. Operatøren bærer en vest og en arm, der holder kameraet. Kameraet svæver, balanceret og jævnt. Steadicam'et gør det muligt for kameraet at bevæge sig gennem rummet, op ad trapper, rundt om hjørner og gennem folkemængder, uden rystelser fra et håndholdt kamera eller begrænsninger fra en dolly-bane.

Steadicam revolutionerede filmkunsten. Det blev først brugt i Bound for Glory og Rocky, men dets mest berømte tidlige anvendelse var i The Shining, hvor det gled gennem Overlook Hotels korridorer. Det blev brugt i Goodfellas til det berømte Copacabana-optagelse og i Children of Men til de lange, medrivende optagelser. Steadicam giver kameraet mulighed for at være en karakter, der bevæger sig gennem verden med skuespillerne. Det skaber en følelse af fordybelse og kontinuitet.

Steadicam kræver en dygtig operatør. Riggen er tung og skrøbelig. Operatøren skal balancere kameraet, kontrollere bevægelsen og komponere optagelsen. Det tager mange års øvelse at mestre. Steadicam er ikke den eneste stabiliserende rig. Der findes også gimbals, som Ronin og MōVI, der bruger motorer i stedet for fjedre. Men Steadicam er stadig et standardværktøj. Det er en smuk maskine. Det er også en fysisk bedrift.