En indbetaling er penge, der sættes ind på en bankkonto til opbevaring. Det kan være kontanter, en check eller en elektronisk overførsel. Banken krediterer kontoen og skylder indskyderen beløbet. Indlån er råmaterialet i bankvirksomhed. Banker bruger dem til at yde lån, som optjener renter, som betaler for bankens drift og genererer overskud.

Indskud findes i flere former. Et anfordringsindskud kan hæves når som helst, ligesom en checkkonto. Et tidsindskud har en fast løbetid, ligesom et indlånsbevis. Et opsparingsindskud forrentes og har begrænsede hævninger. Hver type har forskellige regler om adgang, renter og minimumsbeløb.

Indlånsforsikring beskytter indskydere, hvis en bank går konkurs. I USA forsikrer Federal Deposit Insurance Corporation indlån på op til $250.000 pr. indskyder, pr. bank, pr. ejerkategori. National Credit Union Administration yder lignende dækning for kreditforeninger. De fleste andre lande har også indlånsforsikringsordninger. Dækningsgrænsen varierer. I Den Europæiske Union er den €100.000. I Storbritannien er den £85.000.

Indlån er ikke risikofrie. Inflation undergraver deres købekraft. En opsparingskonto, der betaler 0,5 procent i rente, mens inflationen er på 3 procent, mister værdi hvert år. Derfor anbefaler finansielle rådgivere kun at have nok kontanter til nødsituationer og kortsigtede behov og investere resten. Men indlån er sikre, likvide og forsikrede. De er fundamentet for personlig økonomi.