Grundfjeld er det faste, konsoliderede klippelag, der ligger under jorden, undergrunden og de ukonsoliderede sedimenter på jordens overflade. Det danner det oprindelige materiale, hvorfra jord forvitres over lange perioder, og det giver det geologiske fundament for landskaber og grundvandsmagasiner. Grundfjeld kan være magmatisk, sedimentær eller metamorf og kan ligge på overfladen (fremspring) eller hundredvis af meter nedenunder. Dets sammensætning påvirker jordens kemi, dræning og frugtbarhed: kalkstensgrundfjeld producerer alkaliske jorde, der er rige på calcium, mens granit producerer sure, sandede jorde. I landbruget påvirker grundfjeldets dybde roddannelsesdybde, vandholdende kapacitet og sårbarhed over for erosion, og det begrænser designet af dræning, kunstvanding og fundamenter. Grundfjeld former også grundvandsmagasiner, kilder og grundvandsstrømning. Geologer kortlægger grundfjeld ved hjælp af boringer, seismiske undersøgelser og fremspringsstudier. Forståelse af grundfjeld er afgørende for arealanvendelsesplanlægning, brøndplacering og den langsigtede bæredygtighed af landbrugssystemer på lavvandede jorde.