Åndedrætsleg dækker over erotiske scener, der involverer at kontrollere eller begrænse en persons vejrtrækning. Den intensitet, som nogle mennesker jagter, står side om side med en medicinsk kendsgerning, der ikke ændrer sig: ilttab og nakkekompression kan dræbe hurtigt, også hos erfarne par, selv når alle skulle være forsigtige.

Der findes ingen pålidelig og sikker teknik at undervise i som en generel reference. Bevidstløshed er ikke et mål. Hænder eller udstyr på nakken kan beskadige arterier og luftveje uden at efterlade megen advarsel. Restriktion af aleneåndedræt har ingen tegn overhovedet.

Mange undervisere og klinikere siger, at de skal springe denne kategori over og finde intensitet på en anden måde. Det råd er ikke snerpet. Det er en lektie om at tælle døde. Hvis ideen stadig er på bordet i et privat forhold, hører den hjemme i en samtale med en kyndig kliniker og i fællesskaber, der behandler risiko med dyster ærlighed, ikke på en vejledningsliste.

Ophidselse er en dårlig bedømmelse af ilt. Tiltrækning til ideen gør ikke fysiologien forhandlingsbar.