At tale til hånden er en direkte måde at sige, at du er færdig med at lytte. Taleren holder den ene hånd op med håndfladen udad og fremfører sætningen som et punktum. Bevægelsen og ordene skaber tilsammen en klar grænse.

Udtrykket toppede i 1990'erne og begyndelsen af ​​2000'erne, ofte parret med et øjenrul eller en skuldervendt drejning. Det var populært i teenagekultur og sitcoms som en dramatisk måde at afslutte en uønsket samtale på. Den fulde version tilføjede nogle gange "fordi ansigtet ikke vil høre det", selvom den kortere form var nok.

I dag føles udtrykket lidt gammeldags, men folk genkender det stadig med det samme. Brugen af ​​det nu bærer ofte et lag af ironi eller nostalgi. Nogen siger det måske i spøg blandt venner eller bruger det med ægte endegyldighed, når en diskussion er gået for vidt.

Udtrykkets kraft ligger i dets fysiske sans. Den løftede hånd er en visuel barriere. Kombineret med ordene giver det ikke meget plads til fortsat diskussion. Uanset om det er legende eller seriøst, er budskabet det samme: denne samtale er slut.