I et videospil er bossen den store fjende i slutningen af ​​et niveau. Den har mere liv, flere angreb og en livbar nederst på skærmen. Ordet kommer fra arbejdspladsen, men i spil betyder det en færdighedstest. Du kan ikke springe en boss over. Du skal lære dens mønstre. Du skal dø et par gange. Så vinder du, og musikken svulmer op.

Bosser er designet til at være mindeværdige. Tænk på Bowser, Ganon, Sephiroth. De har navne, temaer og faser. Nogle er gigantiske. Nogle er hurtige. Nogle er gåder i forklædning. De bedste føles som en samtale. Du lærer deres sprog. De lærer dit. Kampen er en dans. Når den slutter, føler du en ægte følelse af præstation.

Typer af chefer

• Mini-boss: en mindre udfordring før hovedbegivenheden.
• Slutboss: den sidste fjende i spillet.
• Valgfri chef: ikke påkrævet, men ofte det sværeste.
• Hemmelig chef: skjult, for dem der fuldfører spillet.

Udtrykket har spredt sig. En "bosskamp" kan være enhver vanskelig konfrontation. Et "bossniveau" er en hård dag på arbejdet. Metaforen er klar. Noget magtfuldt står i vejen for dig. Du skal være bedre end det. Belønningen er fremskridt. Prisen er indsats. Det er en boss.