Firmamentet er himlens hvælving. I bibelsk kosmologi adskiller det vandet ovenover fra vandet nedenunder. Gud skabte firmamentet på den anden dag. Han kaldte det himlen. Firmamentet er en solid kuppel. Den holder vandet ovenover tilbage. Den indeholder solen, månen og stjernerne. Fuglene flyver hen over dens ansigt.

Det hebraiske ord er raqia. Det betyder udstrækning eller hvælving. De gamle israelitter forestillede sig himlen som en solid kuppel. Kuplen holdt et kosmisk hav tilbage. Regn kom gennem vinduer i kuplen. Solen og månen bevægede sig hen over den. Stjernerne var fastgjort til den. Det var en prævidenskabelig kosmologi. Den var ikke ment som en fysiklærebog. Det var en teologisk erklæring. Den beskrev Guds suverænitet over skabelsen.

Firmament i skriften

• 1. Mosebog 1:6-8: Gud skabte hvælvingen.
• Salme 19:1: Hvælvingen forkynder hans hænders værk.
• Salme 150:1: Lovpris ham i hans mægtige hvælving.
• Ezekiel 1:22: en skikkelse af en firmament over de levende væsener.
• Daniel 12:3: De, der fører mange til retfærdighed, stråler som stjernerne på firmamentet.

Hvælvingen er et vindue ind til bibelsk kosmologi. Den viser, hvordan oldtidens mennesker forstod verden. Den viser kløften mellem deres videnskab og vores. Den viser også tekstens vedvarende sandhed. Hvælvingen er ikke en videnskabelig påstand. Det er en teologisk påstand. Den siger, at Gud skabte himlen. Den siger, at Gud har ordnet kosmos. Den siger, at Gud er over vandet og jorden. Hvælvingen er et symbol. Det er en påmindelse om Guds magt. Det er en påmindelse om Guds orden. Det er en påmindelse om Guds majestæt. De gamle mennesker kiggede op og så en kuppel. Vi kigger op og ser galakser. Men budskabet er det samme. Himlen forkynder Guds herlighed. Hvælvingen forkynder hans værk.