Deisme er troen på en skabende Gud, som ikke griber ind i universet. Gud skabte verden. Han satte den i bevægelse. Han gav den naturlove. Så trådte han tilbage. Han udfører ikke mirakler. Han besvarer ikke bønner. Han åbenbarer ikke sig selv. Han er urmageren. Universet er uret. Det går af sig selv. Deisme var populær i det 17. og 18. århundrede. Det var oplysningstidens religion.

Deisme voksede ud af den videnskabelige revolution. Newtons love forklarede planeternes bevægelse. Gud var ikke nødvendig for at holde dem i bevægelse. Han var nødvendig for at starte dem. Deister afviste åbenbaring. De afviste mirakler. De afviste treenigheden. De troede på en rationel religion. De troede på moral. De troede på et efterliv. Mange af de amerikanske grundlæggere var deister. Thomas Jefferson. Benjamin Franklin. Thomas Paine. De beundrede Jesus som en morallærer. De troede ikke, at han var Gud.

Deistiske overbevisninger

• Gud eksisterer og skabte universet.
• Gud blander sig ikke i menneskelige anliggender.
• Åbenbaringen er ikke pålidelig.
• Fornuften er vejviseren til sandheden.
• Moral er baseret på fornuft og natur.

Deisme er et mellemvejshus. Det er mellem teisme og ateisme. Det bekræfter Gud. Det benægter hans involvering. Det er en religion i hovedet. Det er ikke en religion i hjertet. Den har ingen bøn. Den har ingen tilbedelse. Den har intet fællesskab. Det er en filosofi. Det er et verdenssyn. Det påvirkede grundlæggelsen af ​​USA. Det påvirkede adskillelsen af ​​kirke og stat. Det er ikke almindeligt i dag. Men dets indflydelse forbliver. Ideen om en skaber, der ikke griber ind, er stadig attraktiv. Det forklarer universet uden at kræve tro. Det respekterer fornuft. Det respekterer videnskab. Det er oplysningstidens tro. Det er urmagerens tro. Det er deisme.