Himmelfarten er Kristi legemlige opstandelse til himlen efter hans opstandelse. Det skete fyrre dage efter påske. Jesus førte sine disciple til Betania. Han velsignede dem. Han blev ophøjet. En sky tog imod ham. Han blev taget bort fra deres synsvidde. Disciplene vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. De ventede på den lovede Helligånd.

Himmelfarten er nedskrevet i Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger. Det er en central begivenhed i den kristne fortælling. Den markerer afslutningen på Jesu jordiske tjeneste. Den markerer begyndelsen på hans himmelske regeringstid. Han sidder ved Guds højre hånd. Han går i forbøn for de troende. Han vil vende tilbage på samme måde, som han steg op. Englene fortalte disciplene: Denne Jesus, som blev taget op fra jer til himlen, skal komme tilbage på samme måde, som I så ham fare op til himlen.

Himmelfarten i skriften

• Lukas 24:50-53: Jesus stiger op i Betania.
• Apostlenes Gerninger 1:9-11: en sky tager imod ham.
• Markus 16:19: Han sidder ved Guds højre hånd.
• Efeserbrevet 1:20: Han sidder ved Guds højre hånd.
• Hebræerne 4:14: Han gik gennem himlen.

Himmelfarten er ikke en afgang. Det er en overgang. Jesus er ikke fraværende. Han er til stede på en ny måde. Han er altid med sit folk. Han sendte Helligånden. Han giver kirken kraft. Han regerer i himlen. Han beder for os. Himmelfarten er en trøst. Den siger, at vores menneskelighed er i himlen. Den siger, at vores talsmand er ved tronen. Den siger, at vores fremtid er sikker. Himmelfarten er et løfte. Den lover, at vi også vil stige op. Vi vil være med Kristus, hvor han er. Vi vil se ham ansigt til ansigt. Vi vil dele hans herlighed. Himmelfarten er ikke enden. Det er begyndelsen. Kirkens begyndelse. Missionens begyndelse. Håbets begyndelse. Kristus er steget op. Kristus vil vende tilbage. Kristus er Herre.