På det konventionelle politiske spektrum favoriserer højrefløjen tradition, etablerede institutioner, social orden og skepsis over for egalitær omstrukturering. De præcise prioriteter varierer fra land til land og spænder fra fri markedsliberalisme til religiøs eller nationalistisk konservatisme.

Højrefløjspartier forsvarer typisk privat ejendom, national suverænitet og konventionelle sociale normer. De kan støtte hierarkiske institutioner og modstå hurtige kulturelle forandringer. Der eksisterer interne spændinger mellem markedsorienterede og traditionalistiske fraktioner og mellem moderate konservative og mere radikale højrefløjsbevægelser.

Højrefløjens valgstyrke hviler ofte på koalitioner af erhvervsinteresser, kulturelt konservative vælgere og regioner, der føler sig efterladt af økonomiske eller demografiske forandringer. Kritikere forbinder højrefløjen med ulighed og udstødelse; tilhængere forbinder den med stabilitet, velstand og kulturel kontinuitet. Ligesom med venstrefløjen flytter grænsen for den respektable højrefløj sig med de politiske omstændigheder.

• Orientering, der fremmer tradition og orden
• Forsvarer ejendom og etablerede institutioner
• Inkluderer markeds- og traditionalistiske tråde
• Konkurrerer med resterende lighed og forandring