Indkomst er penge modtaget fra arbejde, investeringer eller andre kilder. Lønninger er den mest almindelige form. Renter, udbytter, husleje og kapitalgevinster tæller også med. Regeringer indsamler indkomstdata for at beregne skatter og måle økonomisk sundhed. Husholdninger bruger indkomst til at dække udgifter og opspare. Indkomstkilderne former den finansielle stabilitet. En enkelt løn er skrøbelig. Flere indkomststrømme er mere modstandsdygtige.

Økonomer skelner mellem flere typer. Arbejdsindkomst kommer fra arbejde. Passiv indkomst kommer fra investeringer eller udlejningsejendomme med minimal aktiv indsats. Porteføljeindkomst kommer fra udbytter, renter og kapitalgevinster. Disponibel indkomst er det, der er tilbage efter skat. Diskretionær indkomst er det, der er tilbage efter skat og nødvendige udgifter. Hvert mål fortæller en forskellig historie om økonomisk fleksibilitet.

Indkomstuligheden er blevet større i mange lande. De højestlønnede har set deres andel vokse. Medianlønningerne er stagneret i nogle økonomier på trods af den samlede vækst. Årsagerne er omdiskuteret: teknologi, globalisering, skattepolitik og faldende fagforeningsmedlemskab spiller alle en rolle. Indkomstmobilitet er også vigtig. Et samfund med høj mobilitet giver håb. Et samfund med lav mobilitet binder mennesker fast. Indkomst er mere end et tal. Den former muligheder, sundhed og livsresultater.

Almindelige typer

• Optjent indkomst
• Passiv indkomst
• Porteføljeindkomst
• Disponibel indkomst
• Diskretionær indkomst