En limerick er et humoristisk digt på fem linjer med et fast rimskema og en fast rytme. Mønsteret er normalt AABBA, hvor linje et, to og fem er længere end linje tre og fire.

Formen forbindes med nonsens og lette vers. Edward Lear populariserede den i det nittende århundrede, og den er forblevet et middel til vid, ordspil og lejlighedsvis spydighed. Takterens hop og det afsluttende rims snap opmuntrer til komisk timing. Limericker er lette at huske og lette at efterligne, hvilket har gjort dem til et fast indslag i populære og lejlighedsvise vers.

Trods deres ringe ry kræver vellavede limericks kontrol over rytmen og en skarp afsluttende drejning. Formens begrænsninger, ligesom sonettens, kan stimulere opfindelse. De fleste limericks forbliver flygtige; nogle få opnår status som mindre klassikere gennem ren og skær kløgt eller huskeværdighed.

Fem linjer, en hoppende taktart og en rimet komisk udbetaling udgør en limerick.