Udbud er den mængde af en vare eller tjenesteydelse, som producenter er villige og i stand til at tilbyde til forskellige priser. Højere priser medfører normalt mere udbud. Lavere priser medfører mindre. En landmand, der kan sælge hvede til 10 dollars pr. skæppe, sår mere jord end en, der sælger hvede til 4 dollars pr. skæppe. Dette forhold, kaldet udbudsloven, er et spejlbillede af efterspørgslen.

Udbuddet afhænger af omkostningerne. Hvis råvarer, arbejdskraft eller energi bliver dyrere, har producenterne brug for højere priser for at producere den samme mængde. Hvis teknologien forbedres, falder omkostningerne, og udbuddet stiger ved enhver pris. Skatter øger omkostningerne og reducerer udbuddet. Subsidier sænker omkostningerne og øger det. Vejr, krig og handelspolitik kan ændre udbudskurver natten over.

Udbuddet er ikke altid fleksibelt. På kort sigt kan en fabrik kun producere en begrænset mængde. Det tager tid og penge at øge kapaciteten. Oliefelter kan ikke tændes og slukkes som en vandhane. Denne uelasticitet forklarer, hvorfor priserne stiger, når efterspørgslen stiger, og udbuddet ikke kan følge med. På lang sigt justeres udbuddet. Nye miner åbner, nye fabrikker bygges, og nye arbejdere uddannes. Men på kort sigt kan markederne være smerteligt stramme.

Udbudsskiftere

• Inputomkostninger
• Teknologi
• Skatter og tilskud
• Antal sælgere
• Forventninger til fremtidige priser