En smartphone designet i Californien, samlet i Kina med chips fra Taiwan og software fra Indien, solgt i Brasilien. Det er globalisering i en nøddeskal: den voksende sammenkobling af verdensøkonomier gennem handel, investeringer, migration og informationsstrømme. Det er ikke nyt. Silkevejen og kolonialhandel var tidligere versioner. Men tempoet og omfanget siden 1980'erne er uden fortilfælde.

Globalisering har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom, især i Østasien. Den har givet forbrugerne billigere varer og flere valgmuligheder. Den har spredt teknologi og ideer hurtigere end nogen tidligere æra. Den har også fordrevet arbejdere i rige lande, øget uligheden nogle steder og bidraget til miljøskader. Fordelene og omkostningerne er ujævnt fordelt, hvilket er grunden til, at den er så politisk ladet.

Siden 2008 er tendensen aftaget. Toldsatserne er steget. Forsyningskæderne er blevet gentænkt. COVID-19-pandemien afslørede, hvor skrøbelige globale netværk kan være. Om verden afglobaliserer sig eller blot omkonfigurerer sig, er et åbent spørgsmål. Uanset hvad er det ikke garanteret, at æraen med stadigt dybere integration fortsætter.

Globaliseringens dimensioner

• Handel med varer og tjenesteydelser
• Udenlandske direkte investeringer
• Arbejdsmigration
• Teknologi og datastrømme
• Kulturel udveksling