En virus hæfter sig til en fil eller et program og spreder sig, når filen kører. Den har brug for en vært. Den har brug for en bruger til at køre den inficerede fil. Det er forskellen mellem en virus og en orm. En orm spreder sig af sig selv. En virus blaffer. De første vira spredte sig via disketter. Senere vira spredte sig via e-mailvedhæftninger, makroaktiverede dokumenter og piratkopieret software. Mekanikken ændrede sig. Princippet gjorde ikke.

Virusser gør mange ting. Nogle er spøg, der viser beskeder eller beskadiger filer. Nogle stjæler data. Nogle åbner bagdøre for anden malware. Nogle er polymorfe og ændrer deres kode for at undgå signaturdetektion. Filinficerende programmer tilføjer sig selv til eksekverbare filer. Makrovirusser lever i dokumenter og spredes, når dokumentet åbnes. Bootsektorvirusser inficerer startkoden på en disk. Hver type har sin egen adfærd og sine egne detektionsudfordringer. Moderne antivirusværktøjer fanger kendte vira med signaturer og ukendte med adfærdsanalyse. Men vira er mindre almindelige, end de plejede at være. Ransomware, trojanske heste og phishing har taget deres plads. Kategorien er stadig vigtig, fordi teknikkerne fortsætter. En ondsindet makro i et regneark er stadig en virus, og den virker stadig.

Virustyper

• Filinficerer — vedhæfter sig til eksekverbare filer
• Makrovirus — lever i dokumenter, kører når den åbnes
• Bootsektorvirus — inficerer opstartskode
• Polymorf virus — ændrer kode for at undgå detektion
• Multipartit virus — inficerer flere mål

En virus er malware med en vært. Fjern værten eller bloker udførelsen, og virussen kan ikke sprede sig.