"Som shopper vil jeg gemme min betalingsmetode, så jeg kan betale hurtigere næste gang." Det er en brugerhistorie. Det er en sætning, ikke en specifikation. Agile softwareteams skriver dem på kartotekskort eller post-it-sedler. Formatet tvinger forfatteren til at nævne en rolle, et mål og en årsag. Det holder fokus på den person, der rent faktisk vil bruge funktionen, ikke på databaseskemaet.

Brugerhistorier blev populariseret af Kent Beck og Ron Jeffries i slutningen af ​​1990'erne. De er bevidst ufuldstændige. Kortet er et løfte om en samtale. Udviklere, designere og produktchefer gennemgår detaljerne. Acceptkriterier tilføjes senere. En historie, der er for stor, kaldes en episk historie. En historie, der er for vag, er en fejl, der venter på at ske.

Tre C'er

• Card: den skrevne historie, kort nok til at passe på papir.
• Samtale: diskussionen der udfylder hullerne.
• Bekræftelse: testene der beviser, at det virker.

Gode ​​historier er uafhængige, forhandlingsbare, værdifulde, anerkendte, små og testbare. Forkortelsen er INVEST. Det er ikke en religion. Nogle teams skriver historier som jobhistorier: "Når jeg er forsinket, vil jeg betale med ét tryk, så jeg ikke misser mit tog." Samme idé, anden ramme.