En mikrofluidisk enhed bevæger små mængder væske gennem kanaler mindre end en millimeter. En dråbe blod, et par celler, en picoliter reagens. Skalaen er lille, men fordelene er store. Færre prøver, mindre reagens, hurtigere reaktioner og præcis kontrol. Mikrofluidik er VVS i lab-on-a-chip-enheder og et voksende felt i sig selv.

Fysikken i små skalaer er anderledes. Laminar strømning dominerer, hvilket betyder, at væsker bevæger sig i parallelle lag uden turbulens. Diffusion er hurtig, fordi afstandene er korte. Overfladespænding er vigtig. Elektrokinetik kan bevæge væsker uden pumper. Disse egenskaber muliggør præcis kontrol og nye funktioner. Dråbemikrofluidik genererer for eksempel tusindvis af ensartede dråber pr. sekund til screening med høj kapacitet.

Mikrofluidik bruges i diagnostik, hvor en dråbe blod kan analyseres for flere markører. Det bruges i DNA-sekventering, hvor mikrofluidiske chips forbereder biblioteker og amplificerer DNA. Det bruges i lægemiddelforskning, hvor celler dyrkes og testes på chip. Det bruges i organ-på-en-chip-enheder, der modellerer menneskeligt væv. Det bruges i kemi, hvor reaktioner udføres i dråber.

Feltet er tværfagligt og kombinerer ingeniørvidenskab, fysik, kemi og biologi. Komponenterne er ofte fremstillet af polydimethylsiloxan, en fleksibel polymer, ved hjælp af blød litografi. Teknologien er stadig under modning, men dens potentiale er bredt.