En galaksehob er en gravitationsbundet samling af hundredvis til tusindvis af galakser. De er de største gravitationsbundne strukturer i universet. Mælkevejen er en del af en lille gruppe kaldet den Lokale Gruppe, som indeholder omkring 50 galakser. Den nærmeste store hob er Jomfruhoben, omkring 54 millioner lysår væk.

Galaksehobe er ikke bare samlinger af galakser. De indeholder enorme mængder varm gas, kaldet intrahobens medium, som udsender røntgenstråler. De indeholder også mørkt stof, som dominerer deres masse. De synlige galakser udgør kun et par procent af en galaksehobes samlede masse. Resten er gas og mørkt stof.

Hobe er nyttige for kosmologi. Deres mængde og fordeling afhænger af universets ekspansionshistorie og egenskaberne ved mørkt stof og mørk energi. At tælle hobe i forskellige afstande fortæller os, hvordan universet har udviklet sig.

Galaksehobe fungerer også som gravitationslinser. Deres massive glorier af mørkt stof bøjer lyset fra baggrundsgalakser og forstørrer og forvrænger dem. Denne effekt gør det muligt for astronomer at studere galakser, der ellers ville være for svage til at se. Hubble-rumteleskopet har brugt linser i galaksehobe til at finde nogle af de fjerneste galakser, man kender til.