Axonet er den lange, slanke fremspring på en neuron, der fører elektriske signaler væk fra cellekroppen mod andre neuroner, muskler eller kirtler. Det er neuronens transmissionslinje.

De fleste neuroner har et enkelt axon, der kan forgrene sig nær sin ende til flere terminaler. Axonets membran er specialiseret til hurtig udbredelse af aktionspotentialer. I mange hvirveldyrsneuroner isolerer en myelinskede - dannet af gliaceller - axonet og tillader impulsen at springe mellem Ranvier-knuder, hvilket øger hastigheden betydeligt. Længden af ​​axoner varierer enormt: nogle er mindre end en millimeter; axonerne, der løber fra rygmarven til tæerne, kan være mere end en meter lange.

Ved axonterminalerne omdannes det elektriske signal til et kemisk signal. Neurotransmitteren frigives i den synaptiske kløft og binder sig til receptorer på den næste celle. Skader på axoner - hvad enten det skyldes traume, demyeliniserende sygdom eller toksisk eksponering - afbryder kommunikationen og kan forårsage varige underskud.

Enhver besked, der bevæger sig fra en del af nervesystemet til en anden, bevæger sig på et tidspunkt langs et axon.