Talere deler naturligt ord op i slag. En stavelse er en udtaleenhed, der typisk er organiseret omkring en vokal eller en vokallignende kerne, eventuelt forudgået af konsonanter i en begyndelse og efterfulgt af konsonanter i en koda.

Stavelsesstrukturbegrænsninger bestemmer lovlige lydsekvenser i et sprog. Nogle sprog foretrækker simple konsonant-vokal stavelser; andre tillader komplekse klynger. Stress, timing og poetisk meter opererer på stavelsesenheder.

Børn viser tidlig følsomhed over for stavelser i sprogleg og tidlig skrivning. Fonologer diskuterer universelle skabeloner versus sprogspecifikke organisationer. Praktiske anvendelser omfatter bindestreg, udtaleundervisning og talesyntese.

• Udtaleenhed bygget op omkring en kerne
• Kan indeholde konsonanter i både begyndelses- og kodaformen
• Former fonotaktik og rytme
• Vigtig inden for undervisning, poesi og teknologi