En tekst kan være grammatisk linje for linje og stadig føles spredt. Sammenhæng er den egenskab, der får en diskurs til at hænge sammen som en meningsfuld helhed for dens publikum gennem logik, fælles viden og et konsistent perspektiv.

Forfattere og talere leverer signaler; læsere og lyttere konstruerer aktivt sammenhæng. Kausale forbindelser, tidsmæssig orden og tematisk kontinuitet understøtter dette. Når sammenhængen svigter, siger publikum, at en tekst hopper rundt, selvom lokale kohæsive virkemidler er til stede.

Skriveundervisning sigter mod sammenhæng, når den efterspørger en klarere overordnet struktur. Diskurspsykologi studerer, hvordan læsere bygger situationsmodeller ud fra tekst. Sammenhæng er en pragmatisk og kognitiv præstation, ikke kun en formel egenskab ved sætninger.

• Samlet meningsfuld sammenhæng i en diskurs
• Afhænger af logik, viden og perspektiv
• Støttet af, men forskellig fra samhørighed
• Centralt i skrivepædagogik og diskursstudier