Tilbageholdelse uden forklaring er et historisk magtmisbrug. Habeas corpus er en retskendelse, der kræver, at en person, der holder en anden i varetægt, fremstiller den tilbageholdte for retten og begrunder tilbageholdelsens lovlighed.

Ordren giver fanger mulighed for at anfægte ulovlig indespærring, mangelfulde domfældelser eller overdreven udøvelse af eksekutiv varetægt. Sager fokuserer på jurisdiktion, forfatningsmæssige overtrædelser og lovbestemt myndighed snarere end almindelige genoptagelser af skyld- eller uskyldsdomstole. Føderale og statslige systemer opretholder deres egne habeas-procedurer med komplekse udtømnings- og forældelsesregler.

Habeas corpus, ofte kaldet den store kendelse, er en strukturel beskyttelse af personlig frihed. Domstole kan beordre løsladelse eller yderligere høringer, når varetægt mangler juridisk grundlag. Tilgængeligheden af ​​varetægt forbliver et kriterium for begrænset regeringsmagt.

• Retskendelse, der tester lovligheden af ​​tilbageholdelse
• Kræver begrundelse fra depotforvalteren
• Bruges til at anfægte ulovlig indespærring
• Historisk beskyttelse af individuel frihed