Parisaftalen er en international traktat om klimaændringer. Den blev vedtaget i 2015 af 196 parter under FN's rammekonvention om klimaændringer. Dens mål er at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader Celsius, og helst til 1,5 grader Celsius, sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.

Aftalen fungerer anderledes end tidligere traktater. I stedet for bindende mål fastsat ovenfra indsender hvert land sin egen klimaplan, kaldet et nationalt bestemt bidrag. Landene opdaterer disse planer hvert femte år. Ideen er at øge ambitionerne over tid. En global statusopgørelse vurderer de kollektive fremskridt.

Parisaftalen har styrker og svagheder. Den bragte næsten alle lande med ved bordet, hvilket Kyoto-protokollen ikke gjorde. Den er fleksibel, hvilket tilskynder til deltagelse. Men den mangler håndhævelse. Lande kan ikke nå deres mål uden sanktioner. Nuværende løfter når ikke 1,5-gradersmålet. Traktaten giver en ramme. Om den lykkes afhænger af politisk vilje.

Nøglefunktioner

• Begræns opvarmningen til et godt stykke under 2°C
• Nationalt bestemte bidrag
• Femårige evalueringscyklusser
• Global lageropgørelse
• Ingen bindende håndhævelse