Indkomstulighed er den ulige fordeling af indkomst på tværs af en befolkning. Nogle mennesker tjener langt mere end andre. Forskellen kan måles med Gini-koefficienten, som går fra 0 (fuldstændig lighed) til 1 (én person tjener alt). De fleste lande ligger mellem 0,25 og 0,60.

Uligheden er steget i mange udviklede lande siden 1980'erne. Teknologi, globalisering og ændringer i skattepolitikken spiller alle en rolle. Faglærte arbejdere har set lønningerne stige. Mindre faglærte arbejdere har set deres stagnere. I toppen har ledere og finansfolk trukket langt foran.

Konsekvenserne er omdiskuteret. En vis ulighed afspejler forskelle i indsats, talent og risiko. For meget kan underminere social samhørighed, sundhedsresultater og økonomisk mobilitet. Lande med lavere ulighed har en tendens til at have højere mobilitet. Forholdet er ikke simpelt, men det er svært at ignorere.

Hvordan det måles

• Gini-koefficient
• Indkomstandel i de øverste 10 procent
• Fattigdomsrater
• Mobilitet mellem generationer
• Lønforhold