Tiltalte formodes uskyldige, mens de afventer retssagen. Kaution er penge eller anden sikkerhed, der deponeres i retten for at opnå løsladelse fra varetægt og for at sikre tiltaltes fremmøde ved fremtidige retsmøder.

Dommerne fastsætter kaution efter at have overvejet anklagens alvor, kriminel baggrund, tilknytning til samfundet og flugtrisiko. Nogle systemer foretrækker løsladelse mod kaution for tiltalte med lavere risiko. Udeblivelse fra retten kan resultere i tab af kautionsbeløbet og udstedelse af en dommerkendelse.

Kommercielle kautionsselskaber stiller ofte det krævede beløb for et ikke-refunderbart gebyr. Kritikere hævder, at kontant kaution stiller de fattige dårligere; reformatorer har flere steder udvidet ikke-økonomiske betingelser for løsladelse. Hovedformålet er fortsat at sikre fremmøde uden unødvendig varetægtsfængsling.

• Sikkerhed stillet for løsladelse forud for retssagen
• Indstil i henhold til risiko og belastningsgrad
• Fortabt, hvis sagsøgte udebliver
• Kan involvere kontanter, obligationer eller alternative betingelser