Frekvens er antallet af komplette bølgelængder, der passerer et givet punkt i et givet tidsrum. I lyd bestemmer den tonehøjden; i lys bestemmer den farvetone.

For auditive stimuli måles frekvensen i hertz (cyklusser pr. sekund). Lavfrekvente bølger høres som lave tonehøjder; højfrekvente bølger som høje tonehøjder. Det hørbare område for unge mennesker går omtrent fra 20 Hz til 20.000 Hz, med størst følsomhed i de mellemste frekvenser, der bærer tale. Den basilære membran i cochlea udfører en frekvensanalyse: forskellige regioner reagerer maksimalt på forskellige frekvenser, hvilket giver stedskoden for tonehøjde.

I synet refererer frekvens til lysets elektromagnetiske bølger. Højere frekvenser (kortere bølgelængder) fremstår blå eller violette; lavere frekvenser fremstår røde. Det synlige spektrum er et smalt bånd inden for det meget bredere elektromagnetiske spektrum.

Frekvens er en fysisk egenskab ved bølgen. Tonehøjde og farvetone er de psykologiske oplevelser, som nervesystemet konstruerer ud fra den.