Nogle mennesker lever på kanten af ​​samfundet. De er ikke slavebundet eller fængslet, men de er udelukket fra fuld deltagelse. Marginalisering er processen med at skubbe grupper ud til kanten af ​​samfundet med begrænset adgang til ressourcer, rettigheder og muligheder. Det påvirker fattige, racemæssige minoriteter, indvandrere, handicappede, LGBTQ+-personer og andre.

Marginalisering er strukturel. Den er indbygget i boligmarkeder, skolefinansiering, ansættelsespraksis og politisk repræsentation. Det er ikke kun individuelle fordomme. Det er den kumulative effekt af politikker og institutioner, der lader nogle mennesker i stikken.

Dimensioner af marginalisering

• Økonomi: lav indkomst, ustabilt arbejde, fattigdom
• Politisk: mangel på stemme, underrepræsentation
• Socialt: stigma, isolation, diskrimination
• Rumlig: segregation, dårlig boligstruktur, madørkener
• Kulturel: devaluering af sprog, religion eller identitet

Marginalisering er ikke uundgåelig. Politikker som positiv særbehandling, universel sundhedspleje og billige boliger kan reducere den. Men uden en bevidst indsats har den en tendens til at reproducere sig selv på tværs af generationer.