Bruh er ikke et ord. Det er en lyd. Det udåndes, ikke siges. Det betyder vantro, irritation eller resignation. "Bruh, du spiste mine rester." "Bruh, jeg dumpede testen." "Bruh." Tonen er flad. Vokalen er lang. Det er en reaktion på noget dumt, uretfærdigt eller absurd. Det er den verbale ækvivalent til et langsomt blink.

Ordet er en variant af "bro". Det spredte sig gennem memes og Vine-videoer i midten af ​​2010'erne. Et klip af en mand, der siger "bruh" i et overfyldt rum, blev en skabelon. Nu er det overalt. Det bruges af teenagere, gamere og kontoransatte. Det er ikke formelt. Det er ikke aggressivt. Det er et delt suk.

Sådan bruger du det

• Disbelief: "Bruh, så du det?"
• Annoyance: "Brud, kom nu."
• Resignation: "Bruh." (alene, med et skuldertræk)
• Hilsen: "Bruh." (med et nik)

Bruh er fleksibelt. Det kan starte en sætning, afslutte en eller stå alene. Det kan skrives med store bogstaver for at fremhæve det. Det kan hviskes. Det er en pause, en reaktion, en stemning. Det løser ikke problemer. Det anerkender dem. Nogle gange er det nok.