Retfærdighed er egenskaben ved at være moralsk rigtig eller berettiget. I skriften er det at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Det er at gøre det, der er rigtigt. Det er at være i et rigtigt forhold til Gud og andre. Det er ikke bare ydre adfærd. Det er indre karakter. Det er et spørgsmål om hjertet.

Retfærdighed findes i to former. Tilregnet retfærdighed gives af Gud gennem tro på Kristus. Den er ikke fortjent. Det er en gave. Kristi retfærdighed tilskrives den troende. Meddelt retfærdighed er Helligåndens værk i den troendes liv. Det er vækst i hellighed. Det er at blive mere som Kristus. Begge er bibelske. Begge er nødvendige. Den første er fundamentet. Den anden er frugten.

Retfærdighed i skriften

• 1. Mosebog 15:6: Abraham troede på Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.
• Salme 23:3: Han leder mig på retfærdighedens stier.
• Matthæus 5:6: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed.
• Romerne 3:22: Guds retfærdighed ved troen på Jesus Kristus.
• 2 Korintherbrev 5:21: Ham, som ikke kendte til synd, gjorde han til synd, for at vi i ham skulle blive Guds retfærdighed.

Retfærdighed er ikke selvretfærdighed. Det er ikke stolthed. Det er ikke at dømme andre. Det er at leve retfærdigt. Det er at elske Gud. Det er at elske sin næste. Det er at stræbe efter retfærdighed. Det er at vise barmhjertighed. Det er at vandre ydmygt. Retfærdighed er aktiv. Den undgår ikke kun ondt. Den gør godt. Den mætter de sultne. Den klæder de nøgne. Den besøger fangen. Den taler for de stemmeløse. Det er troens liv. Det er Åndens frugt. Det er målet med det kristne liv. Vi er ikke retfærdige af os selv. Vi er gjort retfærdige i Kristus. Og vi bliver gjort retfærdige af Ånden. Det er mysteriet. Det er gaven. Det er kaldet. Retfærdighed er vejen. Det er også destinationen.