Ateisme er vantroen på Guds eksistens. Det er ikke en religion. Det er ikke et trossystem. Det er fraværet af tro på en guddom. Nogle ateister er sikre på, at der ikke findes nogen Gud. Andre mangler simpelthen tro. Forskellen er mellem stærk og svag ateisme. Stærk ateisme hævder, at Gud ikke eksisterer. Svag ateisme hævder, at der ikke er nogen grund til at tro på Gud.

Ateisme har en lang historie. Antikke græske filosoffer som Epikur og Lucretius satte spørgsmålstegn ved guderne. Oplysningstiden frembragte moderne ateisme. Tænkere som Voltaire, Hume og Nietzsche udfordrede religion. Det 20. århundrede oplevede sekularismens fremkomst. Ateisme er nu almindelig i Europa, Østasien og blandt videnskabsmænd. Den er i vækst i mange lande.

Ateisme i kontekst

• Ikke det samme som agnosticisme.
• Ikke et eneste verdensbillede.
• Kan kombineres med humanisme eller sekularisme.
• Indeholder ofte et naturalistisk verdensbillede.
• Står over for forfølgelse i nogle lande.

Ateister er forskellige. Nogle er tidligere troende. Nogle er opvokset uden religion. Nogle er aktive i sekulære organisationer. Nogle er ligeglade. Ateisme er ikke en moralsk holdning. Ateister kan være moralske. De kan være umoralske. De kan være venlige. De kan være grusomme. De er mennesker. Det eneste, de deler, er manglen på tro på Gud. Det er en lille ting. Det er også en stor ting. Det former, hvordan de ser verden. Det former, hvordan de ser sig selv. Ateisme er en konklusion. Det er ikke en trosbekendelse. Det er det svar, nogle mennesker giver på spørgsmålet om Gud. Det er ikke det eneste svar. Det er deres svar.