Eukaristien er det kristne sakramente, den hellige nadver. Det er den centrale handling i den kristne tilbedelse. Ordet kommer fra det græske ord eucharistia, der betyder taksigelse. Det er at give tak. Det er delingen af ​​brød og vin. Det er ihukommelsen af ​​Kristus. Det er Kristi nærvær. Det er forsmag på himlen. Det er kirkens familiemåltid.

Nadveren blev indstiftet af Jesus ved den sidste nadver. Han tog brød. Han takkede. Han brød det. Han gav det til sine disciple. Han sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig." Han tog bægeret. Han sagde: "Dette bæger er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer." Kirken har fejret nadveren lige siden. Fra salen ovenpå til katakomberne. Fra katedralerne til kirkerne med butiksfacader. Fra det første århundrede til det enogtyvende. Nadveren er kirkens hjerte.

Eukaristien i historien

• Didache: den tidligste kristne lære om nadveren.
• Justin Martyr: beskrev nadveren i 155 e.Kr.
• Trientkoncilet: defineret transsubstantiation.
• Reformationen: debatterede den reelle tilstedeværelse.
• Moderne økumeniske dialoger: en søgen efter fælles fodslag.

Eukaristien er et mysterium. Det er en gave. Det er et offer. Det er et måltid. Det er et minde. Det er en nærvær. Det er en forkyndelse. Det er en nadver. Det er en taksigelse. Det er Kristi legeme og blod. Det er livets brød. Det er frelsens bæger. Det er pilgrimmenes mad. Det er udødelighedens medicin. Det er eukaristien. Gør dette. Til min erindring. Indtil han kommer. Det er budet. Det er løftet. Det er glæden. Det er eukaristien.