Bhagavad Gita er et hinduistisk skrift i dialogform. Det er en del af Mahabharata, det store indiske epos. Det består af 700 vers. Dialogen foregår mellem Prins Arjuna og Lord Krishna. Arjuna er på en slagmark. Han er ved at udkæmpe en krig mod sine egne slægtninge. Han er fyldt med tvivl. Han ønsker ikke at kæmpe. Krishna rådgiver ham. Han lærer ham om pligt, hengivenhed og selvets natur.

Gitaen foregår på Kurukshetras slagmark. Arjuna er en kriger. Hans pligt er at kæmpe. Men han er lammet af sorg. Krishna, hans vognrytter, afslører sig selv som Gud. Han lærer Arjuna, at sjælen er evig. Den kan ikke dræbes. Han lærer ham at udføre sin pligt uden at være knyttet til resultaterne. Han lærer ham vejene til viden, handling og hengivenhed. Arjuna finder klarhed. Han løfter sin bue. Han kæmper.

Bhagavad Gitas centrale lærdomme

• Pligt: ​​Udfør din pligt uden tilknytning.
• Selvet: sjælen er evig, kroppen er midlertidig.
• Yoga: veje til befrielse gennem viden, handling og hengivenhed.
• Gud: Krishna åbenbarer sig selv som den øverste Herre.
• Ligevægt: Bevar roen i succes og fiasko.

Bhagavad Gita er en af ​​de vigtigste tekster i hinduismen. Den læses også af ikke-hinduer. Den er blevet oversat til mange sprog. Den har inspireret tænkere som Gandhi, Emerson og Thoreau. Det er en spirituel klassiker. Den behandler universelle spørgsmål. Hvad er min pligt? Hvad er selvet? Hvordan skal jeg leve? Svarene er dybe. De er også praktiske. Gita er ikke bare filosofi. Det er en guide til livet. Det er en samtale mellem en søgende og Gud. Det er en samtale, der fortsætter i dag. I enhver læser, der åbner dens sider. I enhver sjæl, der søger sandheden.