En mening er en personlig opfattelse eller vurdering. Den er ikke nødvendigvis baseret på fakta, og den er ikke nødvendigvis sand. Meninger kan være informerede eller uinformerede, begrundede eller vilkårlige, bredt delte eller idiosynkratiske. I daglig tale sættes mening ofte i kontrast til fakta. En kendsgerning er noget, der kan verificeres. En mening er noget, som nogen tror på. Men forskellen er ikke altid skarp. Mange fakta er omstridte, og mange meninger er velbegrundede.

Filosoffer har analyseret meninger på forskellige måder. Platon skelnede mellem meninger og viden. Meninger er foranderlige og fejlbarlige. Viden er stabile og berettigede. For Platon er meninger mellemvejen mellem uvidenhed og viden. Det er, hvad vi har, når vi opfatter verden af ​​tilblivelse, ikke formernes verden. I moderne filosofi behandles meninger ofte som en overbevisning, der holdes fast uden sikkerhed. Nogle filosoffer argumenterer for, at meninger er afgørende for demokratiet. Et demokratisk samfund er afhængigt af den frie udveksling af meninger. Andre argumenterer for, at meninger er en trussel mod sandheden, især når meninger behandles som fakta. Spændingen mellem meninger og sandhed er et af de centrale problemer i det offentlige liv.

Typer af meninger

• Informeret. Baseret på beviser og ræsonnement.
• Uvidende. Baseret på uvidenhed eller fordomme.
• Offentlig. Delt af en gruppe eller et selskab.
• Ekspert. Opbevares af en person med specialiseret viden.

Mening er ikke det samme som tro, selvom de to overlapper hinanden. Tro kan være sikker. Mening afholdes normalt med mindre selvtillid.