Sætninger orienterer sig normalt omkring noget, som resten af ​​sætningen handler om. Subjektet er den grammatiske relation, der prototypisk er forbundet med sætningens aktør eller emne og styrer overensstemmelsen om verbet på mange sprog.

Subjekter optræder ofte før verbet i deklarative sætninger i subjekt-verbum-objekt-sprog, men rækkefølge er ikke en universel definition. Kasusmarkering, overensstemmelse og syntaktiske tests identificerer subjekter mere pålideligt end betydning alene. Dummy-subjekter udfylder pladsen, når der ikke er noget semantisk argument tilgængeligt.

Subjektlighed spiller en vigtig rolle i typologi, tilegnelse og parsing. Passiv omarrangerer, hvilken deltager der vises som subjekt, uden at ændre de underliggende begivenhedsdeltagere. Undervisningsmaterialer introducerer subjekter tidligt, fordi de forankrer grundlæggende sætningsmønstre.

• Kernegrammatisk relation i en sætning
• Styrer ofte verbernes overensstemmelse
• Prototypisk aktøren eller emnet
• Identificeret ved strukturelle tests, ikke alene betydning