Kulturel konvergens er den proces, hvor kulturer bliver mere ens gennem kontakt og udveksling. Folk deler ideer, teknologier og skikke. Forskellene udviskes. Lighederne vokser. En teenager i Tokyo og en teenager i Toronto lytter måske til den samme musik, bruger de samme mærker og bruger de samme apps. Deres kulturer er konvergeret.

Globalisering driver konvergens. Handel, rejser og kommunikation spreder kulturelle elementer. Engelsk er et globalt lingua franca. Hollywood-film vises overalt. Fastfoodkæder spænder over kontinenter. Sociale medier forbinder mennesker på tværs af grænser. Resultatet er en fælles global kultur. Nogle kalder det homogenisering. Andre kalder det forbindelse.

Drivkræfter for kulturel konvergens

• Handel og kommercisme.
• Medier og underholdning.
• Migration og rejser.
• Kommunikationsteknologi.
• Uddannelse og videnskab.

Kulturel konvergens er ikke total. Lokale kulturer tilpasser sig og gør modstand. Et globalt brand kan være lokaliseret. En Hollywood-film kan blive genskabt i Bollywood. Konvergens betyder ikke ensartethed. Det betyder overlap. Kulturer deler mere, end de plejede. Men de bevarer også forskellige elementer. Processen er ujævn. Nogle kulturer dominerer. Andre er marginaliserede. Det rejser bekymring om kulturel imperialisme. Spredningen af ​​vestlig kultur kan fortrænge lokale traditioner. Sprogtab er et symptom. Musik, mad og påklædning ændrer sig. Konvergens er en blandet velsignelse. Det forbinder. Det sletter også. Udfordringen er at dele uden at tabe. At konvergere uden at kollapse. Det er spændingen ved globalisering. Kulturel konvergens er et af dens klareste udtryk.