Prægning skaber nye tokens eller mønter på en blockchain. Ordet stammer fra fysisk møntproduktion, hvor metal stemples ind i en mønt. Inden for krypto sker prægning på et par måder. En proof-of-work-kæde præger nye mønter som blokbelønninger. En proof-of-stake-kæde præger mønter som staking-belønninger. En smart kontrakt præger tokens, når nogen kalder mint-funktionen. En NFT præges, når en kunstner udgiver et nyt stykke på kæden.

Reglerne for prægning afhænger af protokollen. Bitcoins udbud er begrænset til 21 millioner, og prægningen aftager hvert fjerde år, indtil den stopper. Ethereums udbud er ikke begrænset, men gebyrafbrænding kan opveje nyudstedelse. ERC-20-tokens præger i henhold til den logik, udvikleren har skrevet. Nogle har et hårdt loft. Nogle præger uendeligt. Nogle har en prægningsfunktion, som kun ejeren kan kalde. Det sidste mønster er en centraliseringsrisiko. Hvis én tegnebog kan præge et ubegrænset antal tokens, har tokenen ingen knaphedsgaranti. Læs kontrakten, før du køber. Prægningens funktion fortæller dig meget om projektet.

Prægning i praksis

• Blokbelønninger — nye mønter præget til minere eller validatorer
• Token minting — smart kontrakt skaber nye tokens
• NFT-prægning — udgivelse af et unikt digitalt aktiv på kæden
• Mint-funktion — kontraktkode, der styrer forsyningen

Prægning er ikke altid inflationært. Afbrænding kan opveje udstedelsen. Nettoeffekten afhænger af protokollens design.