En wipe er en overgang, hvor et skud erstatter et andet ved at bevæge sig hen over billedet. En linje eller en form bevæger sig hen over skærmen og afslører det nye skud bagved. Wipe'en er en synlig overgang. I modsætning til et klip, som er øjeblikkeligt, eller en opløsning, som er gradvis, er wipe'en en bevægelig grænse. Det er et stilistisk valg, der ofte bruges til en specifik effekt. Det kan være legende, dramatisk eller dateret, afhængigt af konteksten.

Der findes mange variationer i funktionen. En vandret bevægelse bevæger sig fra venstre mod højre eller fra højre mod venstre. En lodret bevægelse bevæger sig op eller ned. En diagonal bevægelse bevæger sig i en vinkel. En iris-bevægelse lukker eller åbner en cirkel. En form-bevægelse bruger en specifik form, såsom en stjerne eller et nøglehul. Valget af bevægelse påvirker betydningen. En hurtig bevægelse føles energisk. En langsom bevægelse føles bevidst. En hård kant føles mekanisk. En blød kant føles blidere.

Aftørringsteknikken var populær i klassisk Hollywood og i Star Wars-filmene, hvor George Lucas brugte den til at efterligne føljetoner fra 1930'erne og 1940'erne. Den er mindre almindelig i dag, hvor klipninger og opløsninger dominerer. Men den bruges stadig, ofte til komiske eller nostalgiske effekter. Aftørringsteknikken er en påmindelse om, at overgange ikke er neutrale. De bærer mening. De former, hvordan publikum oplever passagen fra en scene til den næste.