En fade er en overgang, hvor billedet gradvist vises fra eller forsvinder til sort. En fade-in begynder med en sort skærm og afslører gradvist billedet. En fade-out begynder med billedet og mørkner det gradvist til sort. Fade-out er en blød overgang, langsommere end et klip. Den signalerer en begyndelse, en slutning eller et tidsforløb. Det er en af ​​de ældste overgange i film.

Fade-effekten har mange anvendelser. En fade-in i starten af ​​en film signalerer begyndelsen. En fade-out i slutningen signalerer afslutningen. En fade til sort mellem scener kan antyde et tidsforløb, et stedskift eller et øjeblik med refleksion. En fade til hvid kan antyde en drøm, et minde eller en overgang til efterlivet. Farven på fade-effekten betyder noget. Sort er den mest almindelige. Hvid bruges til transcendens. Rød bruges til vold eller lidenskab.

Fade-effekten var mere almindelig i klassisk Hollywood end den er i dag. Moderne film foretrækker ofte klipninger, som er hurtigere og mindre påtrængende. Men fade-effekten er stadig et nyttigt værktøj. Den bruges i dokumentarfilm, i montager og i øjeblikke med følelsesmæssig overgang. Det er en pause i billedstrømmen. Det giver publikum et øjeblik til at trække vejret.