Et EEG, eller elektroencefalogram, registrerer hjernens elektriske aktivitet gennem elektroder placeret på hovedbunden. Det giver en kontinuerlig realtidssporing af den samlede aktivitet af store populationer af neuroner.

Forskellige frekvensbånd svarer nogenlunde til forskellige tilstande. Alfabølger optræder under afslappet vågenhed med lukkede øjne; betabølger ledsager aktiv tænkning og opmærksomhed; theta- og deltabølger dominerer ved døsighed og dyb søvn. Spikes og skarpe bølger kan indikere anfaldsaktivitet. EEG er derfor et primært værktøj i diagnosticeringen af ​​epilepsi og i stadieinddelingen af ​​søvn.

Metoden har en fremragende tidsmæssig opløsning – den kan spore ændringer i størrelsesordenen millisekunder – men begrænset rumlig opløsning, fordi signalet filtreres gennem kraniet og repræsenterer aktiviteten af ​​mange neuroner på én gang. Hændelsesrelaterede potentialer udvundet fra den igangværende EEG afslører hjernens reaktion på specifikke stimuli med præcis timing.

Når en kliniker har brug for at vide, hvad hjernen laver øjeblik for øjeblik, er EEG stadig et af de mest direkte og tilgængelige vinduer.